Det grundlæggende

Mit navn er Simon Long Krogh og jeg skriver Zapprog-metal under pseudonymet "Brumdrøn". Jeg blev født den 29. oktober 1981 i Kolding, og er for nylig flyttet til Odense.


Musikken

Jeg har fået 5 års undervisning i keyboard, 6 års rytmisk klaverundervisning og et års trommeundervisning. Da jeg var ca. 13 år gammel begyndte jeg at høre "hård rock", som f.eks. DAD, Dizzy Mizz Lizzy, Deep Purple, Aerosmith osv. Dette musikalske sted blev jeg stående på et par år, indtil jeg som 15-årig begyndte på gymnasiet. Her kom fremmede indflydelser og rodede lidt rundt i min musiksmag. Den vigtigste indflydelse var Dream Theater, som hurtigt blev genstand for min udelte tilbedelse. Blandingen af Dream Theater, den jazzede indflydelse fra min klaverlærer og min egen nysgærrighed viste sig at være et rigtig godt udgangspunkt for min videre udforskning af musik i generelthed.

Mine nuværende idoler og indflydelser omfatter bl.a. Dream Theater, Frank Zappa, Genesis, ELP, Rush, Symphony X, Angra, Chick Corea, Michel Camilo, Bill Evans, Rhapsody, Freak Kitchen, Pink Floyd, Type O Negative, Chopin, Ayreon, Iron Maiden, Duran Duran, Chicken Cook og mange, mange flere.


Diskografi

Jørgen, S/T, 2000, 2cd Det gamle band, Jørgen's midifiler samlet på to cd'er. Jørgen bestod af Mikkel Chr.-Dalsgaard, Kristoffer Bak, Thomas Faurby og undertegnede.
Brumdrøn, "Hjernefar kommer til fadet", 2001, 1EP Nyligt udgivet EP med fem af de mest karakteristiske sange:
1. Tag mine Kanin-hænder
2. Næsestorm
3. Kongen af denim
4. Herakles på glatis
5. Høns
Køb den på www.bsbta.com


Fremtiden...

Jeg vil fortsætte med at læse civilingeniør, og fortsætte med at skrive musik. Sådan er det!